Fastansættelse gennem LejeVikar

LejeVikar er mere end et vikarbureau.

Vi er også et oplagt valg for dig, der søger nye udfordringer i form af en fast stilling hos en af vores mange spændende kunder.

Mange jobs opslås ikke, de besættes på anden vis. Mange bruger nemlig os til at udvælge medarbejdere til fastansættelse.

Du kan blive optaget i vores database via hjemmesiden eller ved at kontakte os. Når vi har et job, der matcher dine kompetencer og jobønsker, kontakter vi dig for et kort interview. I mange tilfælde aftaler vi allerede her et tidspunkt til et personligt interview med en personalekonsulent.

Med det personlige interview afstemmer vi dine muligheder, forventninger og jobønsker.

Vi vil også indhente referencer fra tidligere jobs samt lave forskellige relevante tests – alt sammen for at have det bedste udgangspunkt for at finde det job, der matcher netop dig og dine kvalifikationer. Til dette interview vil vi typisk bede dig om, at medbringe dine relevante uddannelsespapirer, straffeattest og eventuelle uddannelsescertificater.

Til hver rekrutteringsopgave udvælger vi et ansøgerfelt på 2-4 kandidater, som inviteres til en samtale hos kunden. Den konsulent, som du har haft de indledende samtaler med, deltager typisk i dette interview.

Det er en god mulighed at aftale den første periode som et “Try & Hire“-forløb, der giver dig mulighed for at lære virksomheden at kende, inden du skriver under på en ansættelses-kontrakt.