Salgskonsulent til salg af kontorprodukter

For vores kunde i Storkøbenhavn, søger vi til en velkonsolideret virksomhed, en sælger som brænder for salg via telefonen og som motiveres af at arbejde i en virksomhed med høj vindermentalitet.

Du får sammen med dine kollegaer, en spændende arbejdsdag med en bred kontaktflade til både store og små virksomheder.

Som salgskonsulent bliver dine opgaver:

  • Opsøgende salg via telefon og mail til nye og eksisterende kunder
  • Besvarelse af kundehenvendelser via telefon og mail
  • Opfølgning på forespurgte produkter samt leverancer
  • Lettere administrativt arbejde og udarbejdelse af tilbud

Kvalifikationer og kompetencer

Du har gerne tidligere erfaring med telefonsalg og du ved hvad det går ud på. Du ved hvordan man skal gebærde sig overfor en kunde og du ved hvordan du skal få kunden i hus.

Du bliver motiveret af en hverdag, hvor du har en bred kontaktflade til både store og små virksomheder, og du sætter en stor ære i, at sælge virksomhedens produkter fra markedets største producenter og leverandører.

Derudover bliver du motiveret af en hverdag, hvor du bliver målt på dine KPI’er og gerne vil give det ekstra for at sikre, at både du og dine kollegaer når i mål. Du kan arbejde både i teams og selvstændigt og du er en person som selv tager initiativ og går forrest når der skal sparkes døre ind til kunder.

Har du fra tidligere stillinger erfaring med Navision og Superoffice er det en fordel, men ikke et krav. Derudover arbejder virksomheden i MS Office-pakken.

For bedst muligt, at kunne kommunikere med virksomhedens kunder, er det et must, at du taler og skriver flydende dansk.

Arbejdstid er mandag til torsdag fra 8.30-16.30 og fredag fra 8.30-15.30

Har du nogen spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Sarah Skaarup Hansen på tlf. 92 15 03 26 eller på mail ssh@lejevikar.dk.

Ønsker du, at søge stillingen, er du velkommen til at sende din ansøgning samt CV til Sarah på ssh@lejevikar.dk.

Annoncen er aktiv til og med den 3. januar 2020, men ansøgninger behandles løbende.


Om virksomheden

Virksomheden er beliggende i Storkøbenhavn, hvor de bor i moderne omgivelser som blandt andet indeholder kantine og fitnessrum. I virksomheden går de op i, at deres medarbejdere trives og de afholder blandt andet flere medarbejderarrangementer årligt.