Hos PlejeVikar søger vi en resultatorienteret kundekonsulent, som motiveres af, at være med til at gøre en forskel på Sjællands plejecentre, sygehuse samt i hjemmeplejen.

Du bliver en del af vores stærke salgsteam i Roskilde, som du i tæt samarbejde og sparring med, skal opsøge og forøge tilgangen af nye kunder. Du får ligeledes et tæt samarbejde med vores dygtige personalekonsulenter og sammen skal vi alle opfylde PlejeVikars ambition om, at være det foretrukne vikarbureau i plejesektoren.

Du får ansvaret for dit eget distrikt, hvor du skal være med til at skabe gode relationer hos både eksisterende og nye kunder. Derfor er det vigtigt, at du har en struktureret og fokuseret tilgang til dine arbejdsopgaver som bl.a. omfatter:

  • Booke egne kundemøder
  • Opsøgende salg til både nye og eksisterende kunder
  • Kanvasbesøg
  • Tæt samarbejde med vores bookingafdeling omkring PlejeVikars kunder
  • I samarbejde med salgsteamet forberedelse af udbud

Som kundekonsulent får du en central rolle i PlejeVikar med ansvar og indflydelse, hvor du refererer til den salgsansvarlige direktør.

Kvalifikationer og kompetencer

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for os, men det vigtigste er, at du brænder 100 % for salget og du motiveres af, at opnå dine opstillede salgsmål og budgetter.

Du er en sand netværker, med gode kommunikationsevner som skaber stærke relationer til både kolleger og kunder, og du har stor erfaring med at afholde kundemøder.

Som person er du initiativrig, og udadvendt. Du er vant til at tale med kunder – hvad end det er i telefonen eller ude på møder og din tilgang til salgsarbejdet fokuseret, struktureret og med en positiv indstilling. Størstedelen af din arbejdstid foregår på landevejene, og det er derfor vigtigt, at du er selvstartende og proaktiv.

Endelig har du erfaring med, at arbejde i MS Office-pakken samt erfaring med CRM-systemer.

Derudover er det et ultimativt krav, at du taler og skriver dansk.

Praktiske oplysninger

Det er et krav, at du har kørekort.

Løn forhandles individuelt og inkluderer pension samt sundhedsforsikring.

Arbejdstiden er mandag – torsdag kl. 8.00 til kl. 16.00 og fredag til kl. 15.30. Vi har kontor i Roskilde, hvor vi deler kontor med vores søsterselskab LejeVikar.

Annoncen er aktiv til og med den 27. februar, men ansøgninger behandles løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sarah Skaarup Hansen på ssh@lejevikar.dk eller tlf. 92 15 03 26.

Ønsker du at søge stillingen, må du gerne sende dit CV samt ansøgning til ssh@lejevikar.dk